I den anden halvdel af 1800-tallet, inspireres arkitektur og genstande af flere historiske stilarter, men den dominerende stil bliver den nye renæssance. Boligernes indretning præges kraftigt af tidens mode og er mørk, for at følge tidens idealer.Boligerne er tapetseret med vilde, tilsyneladende ustrukturerede blomstermønstre, mest fantasiblomster. Derudover er tapeter, der ligner stof, populære. Først dominerer de mørke bundfarver, men hen mod 1900, bliver de noget lysere. 1890'ernes mest populære grundfarve er lys creme, som er smuk med mørke mønstre eller lyse farver som rød og blå!

indretning

Værelser
Tapetserede vægflader tilpasses de forskellige rum. I spisestuen, suppleres de høje paneler med mørkt tapet, efter nyrenæssancens idealer. Ofte med store blomster i stærke farver, som rød, grøn, guld og sort eller imiteret, gyldent lædertapet.

Salonens vægge præges af lysere pastelfarver med elementer af guld og silke- eller andre stofimitationer. Herreværelset emmer af orientalsk stil, med motiver fra eksotiske kulturer, som japanske kirsebærgrene eller vævede mønstre fra orientalske måtter.

Man vælger ofte blomstret tapet til soveværelset. I hallen, bruger man fx tapet med egetræsårer eller murimitationer. Når man tapetserer køkkenet, kan det fx være småmønstret med geometriske designs, eller noget, der ligner træ eller fliser. Typisk lakerer man det, så man let kan tørre det af.

Træværk
Træværket er heldigvis designet til at forstærke tidens stilidealer, karme og gulvsoklerne er brede og rigt profilerede. I løbet af 1880'erne og 1890'erne, bruger man paneler, som fås i flere forskellige højder og udformninger, afhængigt af rummets funktion. Spisestuen og vestibulen får de højeste paneler, med kraftigt profilerede fyldninger, der slutter med en smal hylde til pynteting. Panelerne males i brun eller okker, eller efterligner træ, som fx eg eller mahogni.

Dørene er desuden mørkglaserede eller åremalede i eg, valnød eller mahogni - ofte dekoreret med en kraftigt ornamenteret panel for oven.

Gulve
Normalt er gulvene lavet af fyrretræ eller gran, som lægges i forbandt. Langs væggene, lægges der ofte et lidt bredere kant, som indrammer rummet. Gulvene behandles fx som skuregulve, men også med lak eller linoliemaling. Mange gulve er beregnet til at blive belagt med linoleum, hvorfor kvaliteten af træet og udlægningen generelt er noget ringere.

Linoleumsbelægningen (også kaldet korkmåtter) bliver meget populært i løbet af 1890'erne. Belægningen er eksklusiv og kan både lægges på hele værelsesgulvet eller et mindre areal. Den kommer ofte i mange forskellige farver og mønsteret er ofte imiteret parket, blomstermotiver eller tekstilmønstre.