Selvom kakkelovnen som fænomen har en meget lang historie, var det især i løbet af 1700-tallet, at den blev udbredt som varmekilde i svenske hjem.Den tidlige kakkelovn brugte meget træ og var ikke særlig varmeeffektiv. I løbet af 1700-tallet var den svenske stat derfor bekymret over det store brændselsforbrug, og det blev besluttet at undersøge muligheden for en mere effektiv kakkelovn. De to herrer Carl Johan Cronstedth og Fabian Wrede blev bestilt og i 1767 blev den moderne kakkelovn opfundet! De kunne så præsentere en tegning med vinklede røgkanaler, spjæld og luger. En konstruktion, der holdt på varmen markant længere end de tidligere modeller, der afgav meget af varmen direkte gennem skorstenen. I den moderne kakkelovn bliver næsten al varmen fra røgen brugt i en sådan grad, at et enkelt bål kan holde et rum varmt i 10-12 timer. 

Selvom konstruktionen stort set er den samme efter 1700-tallet, ændres kakkelovnens design og udsmykning over tid i takt med den herskende arkitektoniske stil. 

Nyrenæssance

I middelklassens hjem i 1880'erne blev kakkelovnen ofte tilpasset ud fra det rum, den var placeret i. De mest dekorerede ovne findes i stuerne, mens soveværelserne havde mere simple udgaver. I denne periode blev kakkelovnene ofte bygget i mørke klinker med reliefmønster. De mere simple modeller var hvide og glatte med en udsmykket top (se billede 2). 

Jugend

I løbet af 1900-1910 var kakkelovnen den mest almindelige varmekilde i de nybyggede huse. Kakkelovnene i Jugendstil blev ofte lavet helt hvide og blanke med forskellige dekorative elementer som relieffer på frisen og toppen. Klassiske jugendmotiver hentet fra planteriget, såsom kogler, egeblade og solsikker var almindelige elementer.

Nationalromantik

I denne periode (1910-1920) var kakkelovnene ofte dekoreret med oldnordiske mønstre med for eksempel blomsterkranse på dele af ovnen. Det blev også almindeligt at lave kopier af ovne fra det 18. århundrede. Kaklerne kunne f.eks. glaseres med tonede tinglasurer for at få et mere "defekt" og håndlavet look. I den nationalromantiske periode blev både runde og flade kakkelovne designet i ensfarvede klinker i grøn eller blå med relief. Den kasseformede kakkelovn med en tilspidset top er periodens nyhed (se billede 3).

20'erne

Med indførelse af centralvarme i byerne bliver kakkelovnen ikke nødvendig på samme måde. For hyggens skyld blev det nu almindeligt at installere åbne pejse, som ofte placeres i haller og fine stuer. Den tidstypiske brændeovn har lige linjer, kaminhylde og er beklædt med klinker eller marmor. Skaller er almindelige i udsmykningen.