Hvilken form og hvilke farver var typisk for husfacader i forskellige tidsaldre? Det er der naturligvis ikke noget præcist svar på, da det dengang som nu varierede meget efter smag og smag, men man kan stadig se visse tendenser og farvekombinationer, der var mere almindelige end andre.

1880-1900 Nyrenæssance

Husene, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet, var ofte rigt udsmykket med udsøgte bygningsdetaljer og snedkerarbejde. Det var ikke usædvanligt med personlige udtryk som tinder og tårne, udsmykkede detaljer og drejede profiler. Man lod gerne ukrudt vokse på træudsmykningen, som fik lov til at indtage smukke verandaer og vokse rundt om vinduerne.

Facaderne var malet i lyse oliefarver, der stod i kontrast til beklædninger og vinduesrammer, detaljer der normalt var i mørkere nuancer. Gul-beige, gul-hvid og grå-hvid var almindelige farver. Hele huset og frem for alt taget var ofte rigt dekoreret med smedejernsdetaljer eller træværk. Se billede 1.Pladejern blev ofte brugt som tagdækning, som kunne males sort, grå, grøn eller rød. 

1900-1910 Jugend

Et sanseligt formsprog, der udspringer af naturens organiske former, har lagt grundstenen til jugendstilen (eller art nouveau, som den også kaldes).Fordi det bløde formsprog var svært at opnå med træpaneler, blev der oftere brugt gips. Gipsen kunne males med Falu Rödfärg eller oliemaling i lyse farver. Snedkerarbejdet var ofte hvidt og på de knækkede tage blev der fortrinsvis brugt røde lersten. Se billede 2.Foto: Wikimedia/Ingmar Engström.

1910-1920 Nationalromantik

I denne periode er der bygget mange villaer med stående låglægtepanel, en speciel teknik, hvor der efterlades brede mellemrum mellem underpladerne og derefter dækkes med dækplader. Huse med stående paneler blev ofte malet i en mørk, gerne brun farve.Paneler og knaster var da sædvanligvis ikke markeret, men skulle falde ind i helheden. Se billede 3. Huse med vandrette paneler blev ofte malet på traditionel vis med linoliemaling eller muddermaling som Falurödfarve med hvide knaster. 

1920 Klassicisme

I 20'erne kunne farven være rigt varieret. Samtidig var de bekymrede for farveindtrykket i gadebilledet og ønskede, at husene skulle harmonere med hinanden. Se billede 4. Den stående træplade dominerede og blev ofte malet med linoliefarver i lyse farver som hvid, grå og gul. Karme og knaster var normalt råhvide. Man investerede ofte i dekorative detaljer som hjørnepilastre (en top, som taget kan "hvile på"), søjler med kapitæler, der var almindelige på knudepunkter og åbne entréer. Se billede 5.