Omkring forrige århundredeskifte bestod gulvene som regel af planker af fyrretræ eller gran med forskudte fuger. Men hvad er forskellen på de forskellige materialer, og hvilken bredde på gulvbrættet er tidstypisk korrekt?

Kilesavet trægulv

Før midten af 1800-tallet var kilesavede trægulve almindelige. Undergulve blev sjældent brugt, men gulvet blev lagt direkte på strøerne. Kileformen opstod, fordi man brugte hele stokken, som var bredere forneden og smallere mod toppen. Brædderne blev lagt på skift og normalt i hele længder. Brædderne kom fra gran eller fyr og var forholdsvis brede.

Smallere brædder

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte det at være muligt at save planker mekanisk, hvilket gav glatte, parallelle gulvbrædder. Fra denne tid blev trægulvene også smallere, mellem 100 - 140 mm.I luksuriøse bygninger blev lange gulvbrædder ofte lagt uden endesamlinger. Langs væggene var gulvet fortrinsvis indrammet med en frise bestående af et enkelt, lidt bredere gulvbræt. Selv pejsefliser foran pejse og kakkelovne var ofte udstyret med en frise. Gulvene var fastgjort med skjult skråsømning i spærene, såkaldt skråsømning.

Undergulv

Da de smallere gulvbrædder lettere svigtede, kunne det ikke længere lægges direkte på træstrøerne, men krævede et undergulv. Disse gulve var normalt lavet af en mere enkel træsort med knaster og mærker, fordi de aldrig skulle være synlige. Der blev ofte brugt endnu smallere gulvbrædder (omkring 80 cm), som ofte blev fuget på langs. Udover træsorten kan et undergulv også kendes på de bredere revner. Et mere eksklusivt plankegulv, parketgulv eller linoleumgulv blev så lagt ovenpå.

Hvad menes der med massivt trægulv? 

Et massivt trægulv af fyrretræ eller gran er lavet af hele trælameller med naturlige årringe, i modsætning til eksempelvis parket, der består af flere lag. De hele træplankerne giver et smukt gulv, der kan slibes om nødvendigt og behandles på forskellige måder. Da træ er et levende materiale, bliver det naturligt påvirket (udvider sig og krymper) af det omgivende klima og luftfugtigheden.
Vi tilbyder gulve i to forskellige tørregrader – vælg mellem cirka 16 % og 8 % fugtindhold. Gulve med 16 % fugtindhold vil akklimatisere sig ved montering (krympe), hvilket gør, at de tidtypiske sprækker opstår. Gulve med 8-10 % fugtindhold påvirkes mindre i et normalt indeklima. Træ, der har vokset langsomt, har fået mere tid til at vokse, hvilket giver et mere holdbart træ med tættere ringe mellem årringene end et hurtigt voksende træ.

Hvad er forskellen mellem fyrretrægulve og grangulve?

At vælge et fyrre- eller grangulv er i høj grad en smagssag, de forskellige materialer adskiller sig ikke væsentligt i hårdhedsgrad og giver begge en naturlig varm følelse. Udseendemæssigt er fyr kendetegnet ved en tydelig åre (et lysere træ med en mørkere kerne), mens gran ikke har et så kontrastfyldt mønster. Granens mange grene giver flere, men mindre knaster, disse gulve får også en lidt rødere tone efterhånden som de ældes.