Forskellige typer hængsler

Man kan sagtens forstå, at design og indretning er noget, der fokuseres mere på i dag end tidligere. Hvad angår hængsler er det præcis det modsatte. De tidlige hængsler fra 1500- og 1600-tallet kunne være indviklet dekorerede og havde en dekorativ såvel som en ophængningsfunktion. Det var ikke for ingenting, at de kunstnerisk formede flade hængsler, der var almindelige i 1700-tallet, nogle gange kaldes peberkagebeslag.

Båndhængsler var smalle og kunne dække hele dørens bredde. Dets funktion var således ikke kun at fungere som hængsel, men også at holde brædderne sammen i døren. Båndhængslet havde ofte en løgformet ende.

De flade hængsler kom i forbindelse med, at spejldøre blev mere almindelige, så kunne hængslerne være kortere og behøvede ikke længere at binde eventuelle brædder sammen. De var stadig monteret på ydersiden af døren og kunne være stærkt udsmykkede og kunstnerisk udformet.

Hængslerne, der foldes ind i døren, kaldes ofte "Franske hængsler". De havde smedede knopper, som i begyndelsen af 1800-tallet ændrede sig til at være helt runde. Et andet gammelt ord for hængsel er Hamburg-hængsler eller norske hængsler. 

Størrelsen af gammeldags hængsler i Sverige er ofte angivet i det gamle mål werktum (lidt mindre end engelsk tommer).  

I Sverige begyndte man at fremstille hængsler med kuglelejer for at afhjælpe det slid, der opstår, når en tung dør hænges på dem. I udenlandske hængsler kan man i stedet finde en "slidring", der kan udskiftes, når den bliver slidt.

Stolpehængsel som mere ligner nutidens hængsler kom omkring århundredeskiftet 1800. I første omgang blev de foldet og foldet rundt om bagkanten af døren og fastgjort til indersiden af døren. Disse modeller var sædvanligvis håndsmedet og havde profilerede charnierhængseler lavet i sænksmedning. Dagens type dørhængsel, som er fastgjort til bagkanten af døren, dukkede først op i sidste halvdel af 1800-tallet. Det var også dengang, at beslag og støbejernsdetaljer begyndte at blive fabriksfremstillet. Det var dog stadig almindeligt at genbruge og reparere gamle beslag, både af økonomiske og praktiske årsager. Men efterhånden som nyproduktionen af industrielt fremstillede produkter steg, blev mange gamle smedede dele udskiftet. I shakerstilen, der nåede sit højdepunkt i midten af 1800-tallet, er hængslerne en vigtig detalje. Til et komplet shakerkøkken er køkkenlågerne forsynet med stabelhængsler, gerne med en kegleformet knop, og malet i samme farve som snedkerarbejdet. 

Vindueshængsler var oprindeligt udvendigt, men er med tiden blevet erstattet af stolpehængsler i takt med, at vinduerne er blevet tungere og tungere. 

Udsmykninger omkring århundredeskiftet

Stolpehængslerne eller stabelhængslerne, der blev introduceret i 1700-tallet, blev mere og mere enkle, og deres knopper fik en mere og mere afskallet profil i løbet af 1800-tallet. Udover at dekorere hængslet beskyttede denne knop også mod regn og snavs.Knoppen var normalt formet som en rund kugle, men gik så i retning af en mere konisk form. Den koniske knop vedblev og forblev langt ind i det 20. århundrede, sammen med knopperne, der ligner et agern og en spillebrik til et violinspil.De fineste hængsler blev som regel placeret på døre og vinduer ud mod gaden. Ud mod gården foretrak man mere simple (og billigere) udgaver, da de ikke var synlige på samme måde.

Venstre eller højre?

Hvis du ser på din dør i lukket position, og hængslet ses i højre side af døren, er døren højrehængt. Sidder det til venstre, er døren således venstrehængslet. 

Rustbeskyttelse med linolie!

Det ubehandlede stål skal behandles for at forhindre det i at ruste. Ønsker du at rustbeskytte uden at ændre farven på beslaget, kan du smøre det med kogt linolie af god kvalitet, alternativt Selders rustbeskyttelsesolie. Husk blot at tørre overskydende olie af, efter at den har fået lov til at trænge ind!En anden smart mulighed er at male hængslet med samme linoliefarve som skabslågen, vinduet eller døren.